Change - en dansk lingerikæde

I dag er Change Danmarks største lingerikæde med webshop og 40 butikker rundt om i landet. Men også i Europa, Asien og Nordamerika elsker kvinder vores lingeri, badetøj og home wear.

Her er de største milepæle i vores udvikling:


1995 Change etableres
Gitte Breil og Claus Walther Jensen etablerer Change of Scandinavia A/S, der producerer nattøj i Kina og sælger det til større varehuse i Europa under deres egne mærker.


1997 Håndværk og forretningssans - den perfekte kombination
Lissi Lid kommer til Change. Med sine 40 års erfaring i lingeribranchen ved hun præcist, hvordan man designer, former og producerer lingeri. Hun tilfører Change den nødvendige know how til at udvikle bher, der sidder perfekt i alle størrelser.


1998 Den første lingeri kollektion
Lissi Lid designer den første lingerikollektion, der sælges under Change-brandet i stormagasiner og i lingeributikker. I denne første kollektion er flere bh-modeller, som i dag stadig er blandt vores bedst sælgende produkter.


2001 Egne Change butikker i Danmark
De første Change butikker åbner i november 2001 med få dages mellemrum på Strøget i København og i Ringsted.


2002 Badetøj kommer til
Vi lancerer den første Change badetøjskollektion, som er udviklet efter samme principper som vores lingeri; perfekt pasform og et stort udvalg af størrelser.

 
2002 Internationalisering
I juni 2002 åbner vi den første Change butik uden for Danmark. Det er i Kristiansand i Norge og i løbet af de kommende år kommer der Change butikker i de øvrige skandinaviske lande, Tyskland, Irland, Holland, Canada og Mellemøsten. Hertil kommer, at vi sælger Change-kollektionerne til lingeributikker i over 20 lande.


2008 Change butik nr. 100
Change er blevet Skandinaviens største lingeri kæde og i februar 2008 åbner Change butik nummer 100 i Vesterås i Sverige. Samme år etablerer vi Club Change som ekstra service over for vores bedste kunder.


2009 Fortsat internationalisering
Change fortsætter ekspansionen og åbner i september 12 butikker i det nordlige Spanien.


2010 På vej mod helt nye markeder
I 2010 satser Change globalt, og kommer i foråret ind på et nyt, spændende marked - England. Samtidig åbner vi i foråret Change Webshop.

Denmark Sweden Norway Germany Finland