article2

8 ud af 10 kvinder bruger en forkert bh-størrelse – gør du?

Genkender du følelsen af nagende bh-stropper og skåle der niver i huden? Er du en af de kvinder, der bare ikke kan vente med at få bh’en af efter en lang dag? Så er du muligvis en af de 80%, som går rundt med en forkert bh-størrelse.

Mange kvinder finder deres første bh  i en ung alder, hvilket ofte betyder, at de går med den samme bh-størrelse år efter år. De fleste kvinder tænker ikke over, at deres kroppe med tiden gennemgår en del forandringer, som også påvirker størrelsen på deres barm. Nu undrer du dig måske over, hvorfor den rigtige bh-størrelse betyder så meget, og vigtigst af alt, hvordan du så finder den? Du får alle de svar, du har brug for lige her.

 

Hvorfor er det vigtigt at finde den rigtige bh-størrelse?

Forstil dig, at du hele dagen har gået rundt i et par sko, der er for små. Dine fødder bliver hurtigt ømme, og du vil højst sandsynligt føle dig utilpas hele dagen. Dette scenarie er ikke meget anderledes end at gå rundt med en forkert bh-størrelse. For det første, er det vigtigt at understrege, at det ikke bør være ubehageligt at have bh på. Du bør ikke engang tænke over, at du har en på.

For det andet, har dine bryster ikke muskler, så hvis de ikke får den rette støtte, vil vægten tynge nedad. Dette kan føre til spændinger for din hud ved hals og ansigt, hvilket kan forårsage både hovedpine og smerter i nakken. Når dine bryster ikke støttes korrekt, kan det også føre til en dårlig kropsholdning.

Foruden ømhed og smerter, kan den forkerte bh-størrelse også påvirke dit udseende. I den forstand at bh’en kan forme din barm på en underlig måde og får den til at bule ud alle de forkerte steder. En bh med den rette støtte og i den rigtige størrelse, vil får din barm til at se flot ud og samtidig få dit tøj til at sidde bedre på kroppen.

 

Tydelige tegn der indikerer, at du har brug for en ny bh

Der kan være flere tegn på, at din bh ikke passer. Bæltet kan være for stort, stropperne kan gnave i dine skuldre, eller skålene kan se posede ud. For at hjælpe dig med at finde ud af, om din bh er et dårlig match, har vi samlet nogle af de mest almindelige problemer, der indikerer at de er tid til en ny bh.

1. Din barm har en ekstra bule

Der er intet galt med en meget fyldig kavalergang, men hvis dine bryster næsten falder ud af bh'en, er det ikke et godt tegn. Den ekstra brystdel, der buler ud af bh’en, får ingen støtte og det kan føre til meget ubehag. En enkel løsning på problemet er at gå en størrelse op i skålen, så du undgår at din barm buler ud af bh’en.

2. Dine skåle er poset eller rynket

Hvis stoffet på skålene ser poset eller rynket ud og du føler dine bryster "svømmer" rundt i skålen, kan det betyde to ting; enten er skålstørrelsen for stor, eller også har du måske haft din yndlingsbh på lidt for mange gange og bh'en har mistet sin form. Uanset hvad, er det tid til en ny bh.

3. Der er et gab mellem skål og bryst

Skålene på en bh er som en hængekøje for dit bryst. Dine bryster skal således kunne hvile i skålen. Derfor bør bh'ens bøjle altid sidde lige under den nederste del af dit bryst. Hvis den ikke gør det, får dine bryster ikke den rigtige støtte. Har du derfor et mellemrum, der ikke er fyldt ud, mellem barm og bøjle, bør du gå en skålstørrelse ned.

4. Bæltet sidder i en bue hen over ryggen

Hvis bæltet kører op ad ryggen i en bue, i stedet for at sidde lige, er dette en klar indikator på, at bh-stropperne er for stramme. Det egentlige problem kan være, at bæltestørrelsen i virkeligheden er for stor og for at kompensere for dette, strammes stropperne for meget. Hvis dette er tilfældet, skal du gå ned i bæltestørrelse og op i skålstørrelse.

5. Dine stropper falder ned

Hvis du har problemer med at holde dine stropper på plads og de bliver ved med at falde ned ad dine skuldre, er det tydeligt at stropperne er for løse. Bliver de ved med at løsne sig, selvom du ofte strammer dem, kan det være en indikator på, at stropperne har mistet deres elasticitet. I så fald har du brug for en ny bh.

6. Stropperne efterlader mærker i dine skuldre

Dette er et af de mest ubehagelige problemer ved at gå rundt med en forkert bh-størrelse. Nagende stropper, der efterlader mærker i skuldrene, er især et problem for kvinder med en større barm. Problemet opstår, når stropperne strammes for meget, i forsøget på at skabe ekstra støtte til en tung barm. Bæltet giver det meste af støtten, så hvis du strammer dine stropper til det punkt, hvor det gør ondt, har du i virkeligheden brug for en mindre omkreds i bælte.

7. Skålen følger ikke hele brystet

Bøjlen eller sømmen nederst i skålen skal altid følge dit bryst hele vejen fra under dine arme og ind til midten af din barm. Hvis skålen trykker eller niver i brystet, er din skålstørrelse for lille og du bør gå en størrelse op indtil skålen sidder som den skal og følger hele dit bryst.

 

Hvad gør jeg nu?

Mens du har læst denne artikel, er det måske gået op for dig at din bh ikke passer, som den skal. Det betyder, at det er på tide at finde en ny bh med den helt rigtige størrelse. Den letteste måde at finde en bh med den helt rigtige pasform, er at få en personlig bh-fitting, hvor du får målt din størrelse. Herved undgår du alle de ubehageligheder, du før i tiden har oplevet ved at gå rundt med en forkert bh-størrelse. Du behøver ikke bestille tid, når du skal have målt din bh-størrelse, du skal blot tage forbi din nærmeste CHANGE Lingerie butik  og spørge efter en bh-fitting fra en Personal Shopper.

En bh-fitting er normalt meget hurtig og lige til. Det foregår altid i et prøverum og du behøver kun at tage dine yderste lag tøj af og kan sagtens beholde din gamle bh på. Med et målebånd måler en Personal Shopper hurtigt rundt om brystet og på mindre end to sekunder, kender du din korrekte bh-størrelse.

Kvindekroppen gennemgår mange forandringer med tiden, såsom vægttab, vægtforøgelse, hormonskift og graviditet, derfor anbefaler vi altid, at du får en bh-fitting ca. hver 6. måned.

Husk det nu – der findes også en perfekt pasform til dig!

 
 

Tak fordi du besøgte CHANGE Lingerie

Åbningstider for kundeservice
man-fre: 09:00-18:00
lør-søn: 10:00-16:00
Telefon: +4569169696
Kundeservice
Land